Rekordmange til jazz
Arrangør jubler over succes
I år det det 48. gang, at der arrangeres Riverboat Jazz Festival i Silkeborg, og det er en bragende succes.
- Det er noget af det bedste, vi har oplevet. Vi havde ikke vejrguderne med os fredag, hvor det styrtede ned, så der gik folk tidligt hjem. Men bortset fra det, så har jeg aldrig i de 25-30 år, jeg har arbejdet med det her, set så mange mennesker i Silkeborg. Det er helt fantastisk, det er et fantastisk musikprogram, der er en fantastisk stemning, så vi kan kun være glade, siger Steffen Juul Hansen, der er leder af Riverboat Jazz Festival i Silkeborg.
80 bands spiller 140 koncerter under festivalen, så der er rigelig mulighed for at snuppe en svingom eller nyde en kold øl under festivalen.
- Jeg vil næsten sige, at det er den største succes, vi har haft i de 48 år, hvor vi har lavet Riverboat Jazz Festival, siger Steffen Juul Hansen og fortsætter:
- Der har været markant flere mennesker. Jeg vil tro, at der har været 5.000 til 10.000 flere, end der plejer.
Det betyder, at der har været omkring 50.000 personer forbi festivalen, der slutter søndag.
Du kan se hele interviewet med Steffen Juul Hansen i videoen øverst i artiklen.