Rekordår for Østjydsk Bank
Østjydsk Bank med hovedsæde i Mariager tjente flere penge end nogensinde før i 2006.
7. feb 2007, kl. 11:01
Mere end 30 dage gammel
Østjydsk Bank med hovedsæde i Mariager har haft endnu et rekordår.
Overskuddet for hele 2006 lyder på 90 millioner kroner, og det er en stigning på hele 39 procent i forhold til 2005, hvor der også blev sat rekord.
I løbet af året har det østjyske pengeinstitut også forøget sin medarbejderstab med 20, således at der i dag er 118 ansatte.