Rekord-mange gaderøverier
Med 300 gaderøverier på et år har det aldrig været mere utrygt at færdes på gaden i Århus.
14. dec 2004, kl. 09:59
Mere end 30 dage gammel
Antallet af gaderøverier i Århus er nærmest eksploderet. Indtil videre har der været 300 af slagsen i løbet af i år.
Det svarer til, at der i gennemsnit næsten er et gaderøveri hver dag.
Ifølge vicekriminalkommissær Allan Aarslev fra Århus Politi er det især unge fra 13 til 20 år, der står bag røverierne, men de gør det ikke nødvendigvis kun for at skaffe penge eller mobiltelefoner:
- De unge begår ofte røverier, fordi de keder sig, eller fordi de er kan lide udfordringen ved at overfalde andre, siger han.