Rekordfå østjyder har haft indbrud i sommerferien

Østjyllands Politi har opgjort antallet af indbrud i sommerferien, og i år er der rekordfå østjyder, der har haft indbrud

I år er der således sket et lille fald på 3,5 pct. i antallet af anmeldelser sammenlignet med samme periode sidste år. Genrefoto. Foto: Scanpix - Sofie Mathiassen

De seneste tre år er indbrud i sommerferien faldet med mere end 20 pct. i Østjyllands Politikreds, og det mener vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Lennart Glerup, skyldes tre ting.

Læs også Aarhusiansk hospitalsfysiker modtager pris for kræftforskning

- For det første er borgerne blevet bedre til at sikre deres hjem. Derudover prøver vi hele tiden at se på, om vi kan kæde indbruddene sammen og forsøger at være tydeligt til stede i områderne. Og så spiller borgerne en betydelig rolle blandt andet i form af nabohjælp og videregivelse af informationer, fortæller han.

Kilde: Østjyllands Politi 

Det øgede fokus på indbrud fra politiets side har blandt andet handlet om at kæde indbruddene sammen, måden de sker på, hvor og hvornår. Og det mener Lennart Glerup har stor betydning:

- Det kan være som at finde en nål i en høstak, men på den her måde er det en større nål, siger han. 

Det kan være som at finde en nål i en høstak, men på den her måde er det en større nål.

Lennart Glerup, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi 

Borgerne er vigtige, når politiet skal finde frem til gerningsmændene. 

- Borgerne er øjne og ører, som kan hjælpe os. Vi har haft eksempler, hvor det har været borgernes fortjeneste, at det er lykkedes os at holde flere indbrudstyve fra gaden over sommeren, fortæller han.

Kilde: Østjyllands Politi 

Og det glæder vicepolitiinspektør, Lennart Glerup, at indbruddene igen i år har været færre. 

- Det er dejligt, at det går den rigtige retning, og at der sker en positiv udvikling. Det er jo ikke sjovt at have indbrud. 

Læs også Forsker om besparelser i Norddjurs: Fyringer er den eneste udvej

I alt blev der anmeldt 359 indbrud i private hjem fra uge 27 til uge 32 i Østjyllands Politikreds. 

- Der er stadig mange indbrud, så vi vil arbejde for, at der er endnu færre. Først og fremmest vil vi arbejde videre med de her metoder, så længe resultaterne går den her vej.

01:55

VIDEO: Lennart Glerup sætter flere ord på den positive udvikling i antallet af indbrudsanmeldelser. 

Luk video