Reklamestunt var hærværk
Reklamefirma får regning for graffitihærværk
8. nov 2011, kl. 18:28
Mere end 30 dage gammel
Et reklamefirma kan se frem til at få en stor bøde for et stunt, der var planlagt som en reklamekampagne.
Som led i en kampagne havde reklamefirmaet malet graffiti på træbelægningen på Clemens Bro og på gågaderne i Søndergade, Immervad, Åboulevarden og Østergade.
Men reklamekampagnen falder ikke i god jord hos Aarhus Kommune, der anser kampganen som graffitihærværk.
Graffitien vil nu blive fjernet, og regningen vil blive sendt til det pågældende reklamefirma.
- I Aarhus Kommune accepterer vi ikke graffitihærværk. Kommunen er vejmyndighed, og vi giver ikke tilladelse til, at der males graffiti på vores veje og pladser. udtaler afdelingsingeniør Jens Bruun Jensen.