Rejser 7.000 km. for ældrepleje
Kinesere besøgte i dag moderne plejebolig
Lifte, som kan løfte den ældre borger hele vejen fra sengen til toilettet og håndvaske, man kan rykke rundt på.
Det var nogle af de teknologiske hjælpemidler, som en delegation fra Kina i dag var i Silkeborg for at se nærmere på.
Silkeborg Kommune har opført en forsøgsbolig, hvor det nyeste af det nyeste inden for velfærdsteknologi bliver prøvet af.
Flere af hjælpemidlerne er udviklet af lokale virksomheder, som håber, at kinesernes inspiration med tiden kan føre til danske ordrer på teknologi:
- Ting tager tid, men det kan blive kæmpe, kæmpe stort, siger salgsdirektør Hans Løve Høegh fra virksomheden Pressalit, som har udviklet forsøgsboligens toilet og håndvask.
De kinesiske gæster var meget imponerede af de nye muligheder, som i dag blev præsenteret i Silkeborg.
I Danmark er man generelt længere fremme, hvad angår ældrepleje og velfærdsteknologi, så kineserne har mange erfaringer, at kunne tage med sig hjem.
- Vi har set mange plejeboliger rundt omkring i verden, og vi synes, jeres land er perfekt, siger Danxing Wu, som er Ph.d. i medicin ved Beijing Geely University.
Med en befolkning på over en milliard. er behovet for plejehjemspladser til ældre stærkt stigende i Kina.
Se et tv-indslag om det kinesiske besøg øverst på siden.