Rejsende kan se frem til bedre information

Bedre lyd i højtalere og nye skærme skulle gøre livet nemmere for rejsende fra Århus Banegård.

- Toget til (skrat, skrat) er (skrat, skrat).

Sådan lyder det fra tid til anden, når der kommer information om forsinkede tog på Århus Banegård.

For at gøre livet nemmere starter Banedanmark fra starten af 2008 med at sætte nye højtalere og skærme op på Århus Banegård. Udover de nye fysiske ændringer skal også personalet uddannes til at give bedre information.

Ifølge Ritzau er det planen, at forbedringen af trafikinformationen er færdigt ved udgangen af næste år.