Rejsegilde på Grenaa-vartegn
Arbejdet med at rekonstruere Baunhøj Mølle er så langt fremme, at der i dag blev holdt rejsegilde.
16. apr 2004, kl. 14:44
Mere end 30 dage gammel
Den nedbrændte Baunhøj Mølle i Grenaa er godt på vej til rejse sig igen.
Arbejdet med at rekonstruere møllen er nu så langt fremme, at der i eftermiddag blev afholdt rejsegilde på den nederste del af det historiske vartegn.
Den nye mølle kommer blandt andet til at bestå af materialer fra nedrevne møller andre steder i landet.
- Det betyder, at sjælen flytter med, mener møllesagkyndig Bertil Larsen.
Den færdige mølle forventes at stå færdig den 10. november i år.