Rejsegaranti for busser - undtagen i Århus
Det regionale trafikselskab Midttrafik indfører rejsegaranti for alle ruter på nær de århusianske bybusser.
22. aug 2007, kl. 08:01
Mere end 30 dage gammel
Trafikselskabet Midttrafik indfører fra oktober en rejsegaranti. Ordningen betyder, at hvis passagerne bliver mere end 20 minutter forsinket, kan de tage en taxa og få op til 300 kr. betalt af Midttrafik.
Garantien gælder for alle Midttrafiks ruter, undtagen bybusserne i Århus.
Den nye rejsegarantiordning gælder fra 30. september 2007 og indføres foreløbigt for en to årig prøveperiode.
Det nu nedlagte Århus Amt havde også en rejsegarantiordning, som gjaldt for rutebilerne, men den nye rejsegaranti-ordning gælder også bybusser i for eksempel Randers og Silkeborg, men altså ikke i Århus.