Risiko for skybrud, hagl og torden i Østjylland fredag
Østjyderne må finde sig i endnu en regnfuld dag fredag
Torsdagsvejret var nok ikke, hvad de fleste håber på, når kalenderen viser august, og regnvejret fortsætter fredag, så det er frem med paraplyen igen.
Bygerne vil præge vejret det meste af dagen, men der vil også være ophold i regnvejret, hvor solen kan kigge frem bag skyerne enkelte steder i regionen. Det vil dog være gråvejr og regnbyger, der dominerer himlen det meste af dagen.
Ifølge DMI er der risiko for skybrud, hagl og torden flere steder i Østjylland.
Temperaturerne kommer til at ligge på mellem 16 og 18 grader, og vinden bliver let til frisk fra sydvest.
Læs også
Ser vi frem mod weekenden vil der være en del blæst. Vejret klarer lidt op, og der vil være bedre chancer for sol rundt omkring i Østjylland, man skal dog forvente med regnbyger både lørdag og søndag.