Regntøj, shelter og hjernelæser
Tre østjyske firmaer fik iværksætterpriser
Unge iværksættere modtog i dag anerkendelse i Aarhus.
Det skete i forbindelse med uddelingen af Business Region Aarhus' årlige iværksætterpris.
En af de virksomhedsindehavere, som har fået så god en idé, at han i dag kan leve af det, er Daniel Brix.
Sammen med tre andre grundlagde han i 2012 virksomheden RAINS, der producerer regntøj som i de gode gamle dage.
I dag fik virksomheden tildelt årets kreative pris:
- Jeg glæder mig til at komme hjem til virksomheden med den her pris, siger Daniel Brix til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Hurtig diagnose af Alzheimer
Udover RAINS blev virksomheden BrainReader i Horsens og EverShelter i Randers priserne for bedste fysiske produkt og bedste immaterielle produkt.
Virksomhederne har opfundet henholdsvis en software til hurtigere at kunne stille en Alzheimer-diagnose og en shelterløsning, som er velegnet til at bruges i flygtningelejre.
Se et tv-indslag om dagens vinder-virksomheder øverst i artiklen.