Regnfuld og blæsende begyndelse på ugen

De kommende dage præger det ustadige vejr Østjylland. Mandag bliver både regnfuld og blæsende

01:03

Mandagen bliver kølig, regnfuld og blæsende.

Ud på eftermiddagen er der chance for at få solen at se på den østjyske himmel. Det vil fortsat blæse ret kraftigt i eftermiddagstimerne. 

Termometret når de fleste steder op på syv-otte grader. 

Læs også Landsby sætter rede op: Vi er et slaraffenland for storke

De kommende dage er det svært at få øje på foråret.

Alle dage er der risiko for regn, og selv om temperaturerne er svagt stigende henover ugen, så når vi næppe højere end 10-11 grader.

Selv om vi skriver slut-april, er det for tidligt at afblæse nattefrosten. Flere af de kommende nætter kan vi opleve let frost.