Regn stopper spil på græs
Banerne er så våde, at de risikerer at blive ødelagt
26. sep 2011, kl. 18:09
Mere end 30 dage gammel
Den seneste tids regnvejr tvinger nu Randers Kommune til at lukke kommunens græsbaner for både træning og kampe.
Fodboldbanerne er fuldkommen mættet af vand, og spil på dem vil betyde, at de bliver helt pløjet op.
- Det er ikke noget, vi er glade for, men vi er nødt til det. Græstotterne ryger af, og banerne bliver helt ujævne, når man bruger dem nu, siger fritidschef Anders Høgstrup fra Randers Kommune til Randers Amtsavis.
Det vides ikke, hvornår der igen bliver åbnet for træningen.