Regn på vej til SmukFest
Festival kan blive en våd fornøjelse
Det ser vådt ud i prognoserne for de mange tusinder af festglade mennesker til SmukFest.
Meget tyder på, at Skanderborg Festival anno 2013 bliver lidt á la festivalen i 2011, hvor regnen stod ned i stænger hele ugen. Torsdag morgen kan meget vel blive en kold dukkert, da der ifølge meterologerne falder 10-20 milimeter regn.
Fredag og lørdag bliver angiveligt knap så regnfulde, da solen vil skinne igennem i store perioder. Der er dog risiko for flere byger.
Søndag ser det igen sort ud. Dagen vil starte med kraftige regnbyger, og teltenes holdbarhed vil atter blive sat på prøve. Senere på dagen er der chance for sol og en god afrunding på SmukFest 2013, når Kings of Leon lukker og slukker.
Se mere i vejrudsigten øverst på siden.