Regn på vej til Østjylland
Det bliver vådt - men vi får ingen sne
13. dec 2014, kl. 17:13
Mere end 30 dage gammel
Det er svært at komme i julestemning, hvis man tager et kig på den østjyske vejrudsigt for den kommende uge.
Ifølge TV 2 Vejret er der udsigt til, at vi får en del nedbør spredt over stort set samtlige dage. Med dagtemperaturer på op til fem varmegrader falder nedbøren imidlertid ikke som sne, men som regn.
Vi skal ikke forvente at få solen ret meget at se i den kommende periode. Himlen over Østjylland vil være domineret af skyer.
Det oplyser TV 2 Vejrets Lone Seir i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt lørdag aften.
Vinden vil i hele perioden komme fra sydvest eller vest.
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.