Regionshospitalet i Silkeborg mangler mange sygeplejersker

Der er 30 ledige sygeplejerskestillinger på Regionshospitalet i Silkeborg, som ellers ikke plejer at have problemer med at skaffe sygeplejersker

Regionshospitalet Silkeborg mangler sygeplejersker, Det fortæller Midtjyllands Avis.

I øjeblikket er der 30 ledige stillinger og ferievikariater i Silkeborg og Hammel, og det er umuligt at få stillingerne besat.

- Vi har indtil nu aldrig i min tid haft svært ved at få sygeplejersker i Silkeborg, fordi vi ligger midt i det hele. Men der er stor mangel over alt, og det er der også i Silkeborg. Der er bare ingen ledige sygeplejersker i miles omkreds, siger chefsygeplejerske Anne Just.

Avisen skriver, at det heller ikke gør sagen bedre, at dele af sygehusets funktioner er i fare for at lukke, fordi embedsmændene i Region Midtjylland vil have færre akutberedskaber i regionen.