Region Midtjylland gør op med omstridt krav

- Til de enkelte afdelinger har vi sagt, at det der med, at de kun får penge, hvis de når en vis mængde af behandlinger, det tager vi væk, siger Bent Hansen (S).

Mens politikerne diskuterer, om produktivitetskravet til hospitalerne skal sløjfes, tyvstarter regionerne - heriblandt Region Midtjylland

Alle landets fem regioner har nu lagt budget for næste år.

Og flere steder har man fritaget flere hospitalsafdelinger fra det omdiskuterede produktivitetskrav på to procent.

- Det betyder, at produktivitetskravet er en realitet på langt under halvdelen af regionernes afdelinger, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

- Region Midtjylland, Sjælland og Nordjylland har helt afskaffet kravet. Men man har det stadig på medicinske afdelinger i Syddanmark og på udvalgte afdelinger i hovedstaden, tilføjer han.

Hospitalerne har siden midten af 00'erne været underlagt et årligt produktivitetskrav.

Det betyder, at de hvert år skal levere en større aktivitet - flere behandlinger og undersøgelser - for de samme penge.

Læs også Ansatte på Hammel Neurocenter: Vi er fuldstændig rystede

Regionerne kan fritage enkelte afdelinger for produktivitetskravet, fordi de selv påtager sig risikoen, forklarer Bent Hansen.

- Til de enkelte afdelinger har vi sagt, at det der med, at de kun får penge, hvis de når en vis mængde af behandlinger, det tager vi væk, siger han og uddyber: 

Til de enkelte afdelinger har vi sagt, at det der med, at de kun får penge, hvis de når en vis mængde af behandlinger, det tager vi væk. 

Bent Hansen (S), formand for Region Midtjylland

- Så er der et økonomisk udestående, hvis ikke man når mængden af behandlinger, fordi der er 1,4 milliarder kroner fra staten, der er bundet op på det. Den risiko må vi så tage på de store budgetter i stedet for på de enkelte afdelinger. Det gør vi, fordi vi har en forventning om, at Folketinget afskaffer produktivitetskravet fra 1. januar.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil sløjfe kravet allerede fra næste år. Også De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er modstandere af kravet.

Men regeringen henviser til, at regionerne selv har accepteret toprocentskravet i aftalen om regionernes økonomi for 2018.

Samtidig er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en bedre styring af sundhedsvæsenet - og det arbejde vil regeringen afvente.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig