Regeringen vil fjerne efterskoletilskud: - Jeg var ensom før

På Frijsenborg Efterskole er de ærgerlige over, at regeringen vil fjerne tilskud for flygtninge og indvandrer

02:07

VIDEO: På Frijsenborg Efterskole er de ærgerlige over, at regeringen vil fjerne tilskuddet til flygtninge og indvandrere.

60.000 kroner. Det er hvad et år på efterskole typisk koster i Danmark. Som reglerne er nu, kan man som flygtning eller indvandrer få et statsligt tilskud på 28.000 kr. Et tilskud som regeringen har planer om at fjerne.

For de to unge flygtningedrenge Farzad Abdi og Showaib Ahmadi, som begge går på Frijsenborg Efterskole, vil det betyde, at de selv skal betale de 60.000 kroner for et års ophold.

Læs også Praksischok rammer nyuddannede: - Det er et kæmpestort problem

De kom begge til Danmark i 2015. Showaib Ahmadi tog vejen fra Afghanistan uden sine forældre. For ham gør et efterskoleophold op med en svær tid.

- Jeg havde det ikke særlig godt, før jeg kom her. Jeg sad alene derhjemme, og jeg havde ingen venner. Jeg var alene og ensom, fortæller Showaib Ahmadi til TV2 ØSTJYLLAND.

På de tre første uger af sit ophold har Showaib fået mange venskaber. 

Andet år på efterskole

Efterskolekammeraten Farzad Abdi tager sit andet år på efterskole. Denne gang må han selv betale, da tilskuddet kun dækker et år.

- Derfor har jeg arbejdet og selv tjent penge hos Kunstcentret Silkeborg Bad. Jeg har arbejdet cirka 270 timer på 5 uger, siger Farzad Abdi.

Læs også Efterskolernes tudedag: Se den rørende afsked

Det er en virkelighed, som fremtidens elever med anden etnisk baggrund må erkende, hvis regeringens tilskud bliver skrottet.

Jeg sad alene derhjemme, og jeg havde ingen venner. Jeg var alene og ensom.

Showaib Ahmadi, efterskoleelev, Frijsenborg Efterskole

Det er ikke noget, der falder i god jord hos Frijsenborg Efterskoles forstander, da skolen har satset stort på elever med flygtninge eller indvandrerbaggrund:

- Jeg synes, at det er ærgerligt. Da man indførte det, var det med et større ønske om, at flere indvandrere og flygtninge fik lov til at dygtiggøre sig gennem et efterskoleophold. Det her er lige præcis det, der skal til for, at vi kan tilbyde dansk som andet sprog, praktikbesøg og tæt forældresamarbejde, siger forstanderen på Frijsenborg Efterskole, Jens Petersen.

Samler uanset baggrund

For ham er efterskoletiden noget helt unikt, som kan samle de unge - uanset baggrund.

- Det, der er specielt ved efterskolen, er, at de får lov at glemme sig selv. Det er fællesskabet, fagligheden og samværet, der er i højsædet. Der er mere der samler os, end der skiller os, mener Jens Petersen.

Farzad hjælper Showaib med hjelmen inden kamp. 

Diversiteten af efterskoleeleverne er også noget, som de etnisk danske elever sætter pris på.

- Jeg synes, at det er fedt at møde nye mennesker og lære nye religioner at kende. Jeg tror, at man kan lære meget om hinanden, siger Magnus Fredegård som også går på Frijsenborg Efterskole.

Han frygter, at der uden et tilskud vil ske en tilbagegang.

- Det er som at tage løbeskoene af og sige: I skal bare løbe videre i samme tempo, siger Jens Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Vil bidrage via uddannelse

Både Farzad Abdi og Showaib Ahmadi har lært en del mere af det danske sprog og den danske kultur.

Men på langt sigt mener Farzad Abdi også, at efterskolen gør en forskel.

Hvis jeg får en uddannelse, kan jeg også bidrage til jeres samfund.

Farzad Abdi, elev, Frijsenborg Efterskole

- Jeg har rykket mig en del fagligt. Jeg vidste ikke noget om naturvidenskab inden, at jeg kom på efterskole. Når vi er her i Danmark, så er det vigtigt, at vi også er med i jeres samfund. Hvis jeg får en uddannelse, kan jeg også bidrage til jeres samfund, siger Farzad Abdi.

Læs også 50 mio. kroner på vej til psykisk syge: - Det er et historisk løft