Regentparret på karettur i Ebeltofts gader

Dronning Margrethe og prins Henrik på karettur rundt i Ebeltoft

01:22

1 af 2

Tirsdag formiddag ankom regentparret til Ebeltoft, hvor dronning Margrethe og prins Henrik som en del af sommertogtet besøger Syddjurs Kommune.

Efter ankomsten til havnen i Ebeltoft fortsatte regentparret rundt i Ebeltofts gader i en karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron, mens tusindevis af østjyder stod klar med flag og fulgte turen.

På ruten passerede regentparret blandt andet det gamle Rådhus på Torvet, hvor Ebeltoft Garden spillede.

Her ankommer regentparret til Ebeltoft

Turen sluttede ved Glasmuseet, hvor byrådet bød regentparret velkommen til kommunen.

Dagen igennem skal regentparret på en lang række besøg i Syddjurs Kommune, og om aftenen vil der være middag på Kongeskibet Dannebrog for særligt indbudte gæster.

Øverst på siden kan du se video fra regentparrets karettur i Ebeltoft.

Du kan følge regentparrets besøg i Syddjurs hele dagen her på tv2oj.dk, og i TV 2 | ØSTJYLLANDS nyhedsudsendelser dagen igennem. Derudover kan du se meget mere fra besøget på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 15.00 og klokken 20.20.

Her kan du se ruten rundt i Ebeltoft: