Redningsplan for landsbyer: - Vi skal ind i en positiv spiral

Erhvervsministeriet er i dag kommet med en række anbefalinger til de landsbysamfund, der kæmper for overlevelse.

Der skal gøres noget, hvis landsbyerne skal overleve i en tid, hvor folk flytter til storbyerne.

Derfor nedsatte erhvervsminister Brian Mikkelsen sidste år det såkaldte Udvalg for levedygtige landsbyer - og i dag kom så en rapport fra udvalget med en række anbefalinger og kriterier, som både regeringen og kommunerne bør følge, hvis der stadig skal være landsbyer om mange år.

00:18

VIDEO: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil gerne have landsbyudviklingen i en positiv spiral.

Luk video

Erhvervsministeren ser lyst på fremtiden for de fleste små lokalsamfund efter dagens præsentation:

- Men vi skal gøre noget nu. Fordi hvis man ikke gør noget, så er der altså en udvikling, der betyder, at flere flytter fra landsbyerne. Så kommer man ind i en dårlig spiral. Jeg vil godt sikre mig, at vi kommer ind i en positiv spiral, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Erhvervsministeriets anbefalinger til bedre landsbysamfund

  • Byens boliger skal være attraktive, gamle øjebæer skal fjernes og der skal være adgang til naturen
     
  • Der skal være læger, butikker og offentlige transportmuligheder i nærheden
     
  • Der skal være gode muligheder for at starte virksomheder, herunder ordentlige veje og godt internet.
     
  • Der skal være gode mødesteder, arrangementer og mulighed for at bruge eksempelvis en delebil.

Udvalget er kommet med fire hovedpunkter, som kendetegner de landsbyer, der klarer sig godt - og herunder også anbefalinger til både stat og kommuner for at forbedre andre landsbyers chancer for overlevelse.

Det første kriterie går på, at byens boliger skal være attraktive, gamle øjebæer skal fjernes, og der skal være nem adgang til naturen. 

Læs også Årets Landsby: By med egen festival og whisky-destilleri er storfavorit

Nummer to handler om, at der skal være læger, butikker og offentlige transportmuligheder i nærheden.

Tredje kriterie handler om gode muligheder for at starte virksomhed, herunder ordentlige veje og godt internet.

Og sidst men ikke mindst, så skal der være fælles mødesteder, arrangementer og mulighed for eksempelvis en delebil, hvis en landsby skal klare sig godt. 

00:19

VIDEO: Formanden for udvalget bag anbefalingerne fortæller, at regioner og kommuner skal gå strategisk til opgaven med at redde landsbysamfund.

Luk video

Anbefalingerne er målrettet landets regioner, kommuner og landsbysamfund. Det er nemlig vigtigt, at man går strategisk til værks, hvis man vil redde landsbyerne, lyder det fra udvalget.

- Det er fint nok med spredte og enkeltstående initiativer, men skal man vende en generel udvikling, så skal der en strategisk og ledelsesmæssig tilgang til det, siger Jens Kr. A. Møller, der er formand for udvalget for levedygtige landsbyer under Erhvervsministeriet.