Reddede tusindvis af liv: I dag æres aarhusiansk krigshelt

Danske Bernhard Sindberg er en del af historieundervisningen i Kina. Først 36 år efter sin død får han nu også anerkendelse i Danmark med en statue i Aarhus, der afsløres i dag.

Bernhard Sindberg fotograferet i Aarhus, hvor han er født og opvokset. Foto: Mariann Arp Stenvig / Aarhus Stadsarkiv

Det er nok de færreste danskere, der har hørt navnet Bernhard Sindberg.

Til gengæld vækker navnet Sindberg i den grad genklang i den tidligere kinesiske hovedstad Nanjing, for her er den danske mand en vigtig del af historieundervisningen.

Læs også Reddede tusindvis af kinesere - nu æres den danske Schindler af Dronningen

For 82 år siden reddede Bernhard Sindberg flere tusinde kineseres liv, da byen blev erobret af det japanske militær under Nanjing massakren i 1937-38.

Indtil videre er hans handlinger ikke blevet anerkendt herhjemme, men det kommer en ny bronzestatue nu til at lave om på. Klokken 11 i dag afslører Hendes Majestæt Dronningen statuen af det aarhusianske bysbarn Bernhard Arp Sindberg i Mindeparken i Aarhus.

Læs også Vittig dronning åbner festugen: Der er mange fornøjelser

Statuen er udført af de tre billedkunstnere Shang Rong, Fu Licheng og danske Lene Desmentik som et fælles dansk-kinesisk kunstnerisk samarbejde og er en gave til Aarhus fra byen Nanjing.

Dannebrog og Nazi-flaget i Sindbergs interimistiske flygtningelejr i Nanjing.  Foto: Anita Günther

26-årig opsynsmand

26-årige Bernhard Sindberg ankom til Nanjing for at være opsynsmand på en af FLSmidts cementfabrikker i december 1937, bare få dage før japanske tropper indtog byen og påbegyndte det, der senere skulle få navnet Nanjing-massakren.

For at markere, at cementfabrikken var udenlandsk ejendom, der ikke var indblandet i krigen, hejste Sindberg og hans tyske kollega både det danske og det tyske flag på toppen af fabrikken.

Læs også Festugen bygger bro: - Her kan Fatima møde Susanne

Japanerne var ikke interesseret i at komme i konflikt med hverken Danmark eller det daværende Nazityskland, så mens resten af byen blev ødelagt, gik japanerne en stor bue udenom cementfabrikken.

Det opdagede den kinesiske befolkning hurtigt, og inden længe samlede der sig tusindvis af mennesker omkring fabrikken.

I løbet af seks uger blev omkring 300.000 mennesker dræbt i Nanjing.  Foto: Malcolm Rosholt / University of Bristol

Fra fabrik til flygtningelejr

I begyndelsen så Sindberg gennem fingre med menneskehavet omkring fabrikken, men der gik ikke længe, før han besluttede sig for at træde til, fortæller forfatter Peter Harmsen, der netop har udgivet bogen ’Sindberg’.

- Inden for de allerførste timer besluttede han sig for at gå i brechen for de forsvarsløse kinesere. Når japanerne kom, trådte han ud foran dem. Kun bevæbnet med Dannebrog, fortalte forfatteren i ’Go’ morgen Danmark’ den 20. august.

Uden hans hjælp havde vi ikke haft nogen chance for at overleve. Vi håber, at godheden i folk som Sindberg vil leve videre.

Wang Yongli

De næste seks uger forvandledes fabrikken og området omkring den til en flygtningelejr og et felthospital.

Sindberg og hans tyske kollega Karl Günther risikerede flere gange deres liv, når de kørte ud af byen for at skaffe mad og medicin, men i sidste ende reddede de flere tusinde mennesker.

Læs også Festugen er i gang: Disse oplevelser kan du få gratis

- Uden hans hjælp havde vi ikke haft nogen chance for at overleve. Vi håber, at godheden i folk som Sindberg vil leve videre, sagde den dengang 82-årige Wang Yongli i 2006 til China Daily.

Som teenager havde han tilbragt 100 dage på cementfabrikken.

Den danske Schindler

Forfatter Peter Harmsen mener sagtens, at Sindbergs bedrifter kan sammenlignes med den langt mere kendte fabriksejer Oskar Schindler, der et par år senere reddede næsten 1200 jøder fra den visse død i de nazistiske udryddelseslejre ved at ansætte dem på sine fabrikker.

Selvom de begge var fuldstændig gennemsnitlige eksistenser i fredstid, viste de i krigstid, at de var gjort af et særligt stof. De havde begge et moralsk kompas, som ikke mange af os har.

Peter Harmsen, forfatter

- Selvom de begge var fuldstændig gennemsnitlige eksistenser i fredstid, viste de i krigstid, at de var gjort af et særligt stof. De havde begge et moralsk kompas, som ikke mange af os har, siger Peter Harmsen.

På grund af sine modige gerninger bliver Bernhard Sindberg hyldet som en folkehelt i Kina med tilnavne som ’vor frelser’ og ’den hvide Buddha’. Det fortæller Xei Fia, der er født og opvokset i Nanjing, og som i dag bor i Danmark.

Læs også Fra dobbeltdækker til fast base: Teater fejrer ny lokation

- Hos os er Sindberg en stor helt, fordi han har reddet mange kinesiske liv. I Kina lærer vi om ham i skolen, forklarede hun i ’Go’ morgen Danmark’ den 20. august.

Ærefuld anerkendelse

Bernhard Sindberg nåede aldrig selv at opleve den store anerkendelse for sine bedrifter, for han nåede ikke at være mange måneder i Kina, inden samarbejdsproblemer med hans tyske kollega førte til en fyreseddel.

I stedet emigrerede han til USA, hvor han blev statsborger og døde i 1983.

Selvom han holdt kontakten til sin danske familie helt frem til sin død, talte han aldrig meget om rædslerne i Nanjing.

Jeg føler en stille glæde over den ærefulde anerkendelse, som bliver ham tildelt. Den statue er et glorværdigt minde om Bernhard, et bysbarn her fra Aarhus.

Mariann Arp Stenvig, ​​​Sindbergs niece

Derfor blev hans historie først gravet frem mange år senere, og først nu – 36 år efter hans død – bliver hans heltedåd hyldet i Danmark.

Det sker med en tre meter høj statue, der i næste uge bliver placeret i Mindeparken i Aarhus, få minutters gang fra Bernhard Sindbergs fødehjem.

Læs også Fattig kommune kan nu bruge millionarv fra tidligere borger

Bag tilblivelsen af statuen står blandt andre foreningen Danmark-Kina og Sindbergs niece, Mariann Arp Stenvig.

- Jeg føler en stille glæde over den ærefulde anerkendelse, som bliver ham tildelt. Den statue er et glorværdigt minde om Bernhard, et bysbarn her fra Aarhus, siger hun.

01:31

VIDEO: For to måneder siden var dronning Margrethe i Hvidsten for at mindes 75-årsdagen for henrettelsen af otte medlemmer af Hvidstengruppen. Her fik hun bl.a. blomster af et tipoldebarn til den dræbte kroejer Marius Fiil. Videon er fra 29. juni 2019. Video: TV2 ØSTJYLLAND. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Luk video