Redaktør: Det er rigtig skidt
Randers-topscorer har brækket kraveben
Det kan få rigtig stor betydning for Randers FC, at angriber Ronnie Schwarz blive væk fra grønsværen i otte uger på grund af et brækket kraveben.
Det vurderer Århus Stiftstidendes chefredaktør, Jan Schouby, som følger de to østjyske Superligahold, Randers FC og AGF, tæt.
Skaden betyder, at Ronnie Schwartz er ude mindst en måned af forårssæsonen:
- Det kan i hvert fald koste Randers FC et par placeringer - for hvem skal score målene?. Vi så, at holdet havde problemer i efterårssæsonen, da han også var skadet, siger Jan Schouby til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ronnie Schwartz har scoret ni mål i efterårssæsonen, hvilket placerer ham på en delt andenplads over topscorere i Superligaen.
Selvom hans skade vil volde problemer for Randers FC, tror Jan Schouby på, at holdet vil klare sig gennem sæsonen:
- De er for gode til at rykke ned, men på den anden side, er det marginalerne, der afgør det, og han (Ronnie Schwartz, red.) er marginalerne. Det er rigtig skidt for Randers, og synd for ham, siger Jan Schouby til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Randers FC ligger lige nu på en femteplads i Superligaen