Receptionist narret på hotel

Tyveriet fanget af overvågningskameraer

Foto: Google Maps

Det er lykkedes for politiet at fange to formodede gerningsmænd til et tyveri på et hotel i det sydlige Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi henvendte tre mænd sig midt om natten til receptionisten på Helnan Marselis Hotel på Strandvejen.

Ved at aflede receptionistens opmærksomhed lykkedes det mændene at stjæle et beløb i kontanter.

Episoden fandt sted natten til onsdag kl. 02.30. Tyveriet blev dog senere opdaget, og ved hjælp af hotellets overvågningsvideoer lykkedes det at finde frem til den sekvens, hvor tyveriet fandt sted.

Tyveriet blev anmeldt til politiet i går, nytårsdag. Senere kunne en patrulje anholde to af de formodede gerningsmænd.

De to mænd på henholdsvis 27 og 30 er er blevet sigtet for tyveri, oplyser Østjyllands Politi.