Råt overfald var røveri
Det var tilsyneladende et forsøg på røveri, da en 32-årig mand i nat blev overfaldet i det centrale Århus.
Ved tre-tiden natten til fredag blev en 32-årig mand brutalt overfaldet på Sønder Allé over for Amaliegade i Århus. Den 32-årige var på vej hjem fra sent arbejde, da han passerede tre personer. Idet de gik forbi hinanden, skubbede en af de forbipasserende manden ned. Herefter blev han sparket mange gange i hovedet. Han fik et sålaftryk i ansigtet.
I første omgang var overfaldet tilsyneladende komplet umotiveret, men efter de mange spark forsøgte gerningsmændene uden held at slæbe offeret hen til en hæveautomat. Derfor mener politiet, at røveri kan være en motiv til overfaldet.
Manden slipper formentligt uden varige fysiske mén, men han er så stærkt medtaget, at politiet måtte vente med at afhøre ham, og det foreløbige signalement er da også ganske sparsomt:
A: mand 25-30 år, ca. 180cm høj, muskuløs uden at være "pumpet"kort lysebrunt hår og stritører.
B: mand, 25-30 år, 185-190 cm høj, kort hår
C: mand/kvinde.
Alle tre beskrives som danskere.
Hvis du ved noget, kan du kontakte Østjyllands Politi på 87 31 14 48.
Overfaldet fandt sted på Sønder Allé ved Amaliegade:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Amaliegade,+8000,+%C3%85rhus&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.196227,28.498535&ie=UTF8&cd=5&geocode=FUfUWAMdu72bAA&split=0&t=h&ll=56.152908,10.206559&spn=0.00043,0.001373&z=19" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort