Raser over flygtningestrøm
1.898 flygtninge ser ud til at komme til Østjylland
Dansk Folkepartis folketingskandidat Michael Nedersøe, der stiller op i Aarhus, raser over, at der er lagt op til, at 1.898 flygtninge i 2015 vil komme til Østjylland. Heraf vil 516 flygtninge komme til Aarhus.
- Det er skræmmende at man kan være så tossegod. Jeg vil hellere hjælpe 1.000 i nærområderne end 10 i Aarhus, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Udlændingestyrelsen har beregnet sig frem til de foreløbige flygtningekvoter ud fra en betragtning af, at der vil komme 12.000 til Danmark, som skal fordeles mellem alle landets kommuner.
Se også: 1.898 flygtninge på vej
Michael Nedersøe mener, at det burde være op til folkeafstemninger i lokalområderne, om der skal etableres asylcentre.
- Dem, der når til Danmark kan man betegne som bekvemmelighedsflygtninge. Det mener jeg ikke, vi skal honorere dem for. Der jo ikke meningen, at vi skal sørge for at give dem et bedre liv her. Det er meningen, at vi skal hjælpe de reelle flygtninge i deres nærområder, siger han.
De endelige flygtningekvoter ligger fast 1. april, når kommunerne har haft lejlighed til eventuelt at ønske at huse flere flygtninge.