Rapper over Jesus og Gandalf
Se med i aften, når TV 2 | ØSTJYLLAND tager til en noget speciel gudstjeneste i Odder Sognekirke.
TV 2 | ØSTJYLLAND tager i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30 til multimediegudstjeneste i Odder Sognekirke. En gudstjeneste hvor gammelt og nyt mødes. Kirkens gamle budskab forkyndes på en helt ny måde.
Ved hjælp af lyd og videooptagelser bliver konfirmandernes refleksioner over bibelske temaer i Tolkiens Ringenes Herre optaget. Gennem computerredigering vil arrangørerne skabe en fri, kunstnerisk formidling, som både taler til sanserne og intellektet.
Ved gudstjenesten medvirker rapperen Per Vers, som vil rappe over temaet "Jesus og Gandalf", ligesom han også vil lave en stille rap over Trosbekendelsen.
Sognepræst Lars Berg Thomassen prædiker over Gudstjenestens temaer.
Så der er flere gode grunde til at se med klokken 19.30, når vi sender live fra Odder Sognekirke.