Rapfodet tyv på spil i Ødum

En tyv forsvandt med 23.000 kroner fra en tankstation i Ødum.

Tankpasseren på OK bezinstationen i Ødum havde netop tømt betalingsautomaten for dagens omsætning på 23.000 kroner, da en rapfodet tyv kom løbende og med ordene: "Dem tager jeg", snuppede pengene ud af hånden på tankpasseren.

Tyveriet skete ved 18:00 tiden i går og det gik så hurtigt, at tankpasserne kun fik et flygtigt glimt af tyven.

Han beskrives som 20-30 år, 170 centimeter høj og almindelig af bygning. Han bar en lys fleecetrøje, blå jeans og kondisko.

Har du oplysninger i sagen, kan du henvende sig til Randers Politi.