To randrusianere med på nyt E-sports-hold for udsatte
Et nyt e-sportshold for udsatte kommer til at få to østjyder på holdkortet
E-sport bliver større og større både internationalt og i Danmark, og nu vil en ny gruppe også deltage i den digitale sportsgren.
Dansk Væresteds Idræt, som også står bag Udsatte Landsholdet i fodbold, har nemlig taget initiativ til et nyt e-sportshold for udsatte.
- E-sport er temmelig meget fremme i øjeblikket, så der vil vi også gerne være med. Vi har samlet et hold på fem spillere, som spiller Counter Strike, siger idrætskonsulent i Dansk Væresteds Idræt Kim Meier.
Læs også
Holdet består af fem spillere, hvoraf de tre af spillerne er fra Fredericia og de sidste to er fra Randers.
Og netop i Randers skulle holdet torsdag i aktion, da de skulle spille mod e-sportsholdet Tricked til et stort arrangement for udsatte. Det var samtidig første gang de alle fem mødt hinanden.
- De har spillet sammen i to måneder online, men i dag var første gang, at de alle fem mødte hinanden i virkeligheden, fortæller Kim Meier.
Læs også
Det nye e-sportshold for udsatte kommer til at deltage i forskellige e-sportsevents rundt i landet. Her kommer de til at prøve at spille imod blandt andet professionelle e-sportshold.
Også andre steder bliver e-sport prøvet af. Der var denne sommer arrangeret bootcamp i computerspillet Conterstrike af Viden Djurs. Se mere herunder: