Randers vil have statslige arbejdspladser

Randers' borgmester mener sig snydt, når det gælder placering af statslige arbejdspladser.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har fået et brev fra Randers' borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).

Brevet er en opfordring til ministeren om at sikre Randers flere arbejdspladser i fremtiden. Og der gøres opmærksom på statens egne tal over udviklingen i antallet af statslige arbejdspladser i Esbjerg, Horsens, Århus, Herning, Viborg, Aalborg og Randers.

- Randers har der faktisk været tale om det modsatte end udvikling i antallet af statslige arbejdspladser. I Perioden fra 1997 til 2008 er vores andel nemlig faldet, og vi har med 2 % statslige arbejdspladser i forhold til befolkningstallet det laveste antal statslige arbejdspladser blandt de omtalte kommuner, siger Henning Jensen Nyhuus.

Derfor vil borgmesteren nu i dialog med ministeren om at skaffe flere arbejdspladser til byen, og brevet er første del af den dialog.