Randers videre i Europa efter gyser i Polen
Med en samlet sejr på 51-50 er Randers HK klar til gruppespillet i EHF-cuppen i det nye år
Randers HK skulle på lidt af en opgave i Polen lørdag aften. Returkampen mod polske Selgros Lublin stod for skud, og håndboldpigerne fra Randers skulle forsøge at forsvare deres et-målsføring fra den første kamp i Randers, hvor resultatet blev 28-27.
Læs også
Det skulle dog vise sig at blive en svær opgave for det randrusianske håndboldhold. Randers HK kom bagud fra start, og skulle kæmpe sig op igen. Det lykkedes også og østjyderne kunne derfor gå til pause med en føring på 13-11.
Det blev dog et tæt opgør og i hele anden halvleg fulgtes de to mandskaber ad. I sidste ende var det dog et Randershold, der efter kampen kunne kigge på resultattavlen og se resultatet 23-23, efter tiden var løbet ud.
Dermed vinder Randers med en samlet score på 51-50, og de skal derfor spille med i EHF-cuppens gruppespil i det nye år. Topscorer for Randers blev i kampen Mari Molid med syv mål.