Randers vandt over Aabyhøj

Randers Cimbria er overraskende på andenpladsen i Basketligaen efter sejr over Århus-klubben Aabyhøj.

Randers Cimbria er kommet godt fra start i mændenes basketball-liga.

Lørdag blev det til en sikker og lidt overraskende udesejr over den århusianske forstadsklub Aabyhøj. Kampen endte 93-75 til randrusianerne.

Med sejren kravler Randers Cimbria midlertidig op på en samlet andenplads med seks point for fem kampe. Kronjyderne kan dog blive overhalet af Horsens IC, Næstved og BK Amager, der også har seks point, men alle har spillet en kamp færre

Trods et smalt nederlag på 77-81 ude mod Svendborg ligger Bakken Bears stadig på førstepladsen i ligaen.