Randers Ugen gør Havnegade helt grøn
Havnegade i Randers skal forvandles under Randers Ugen til august
Både Havnegade, det nordlige havneområde og den nederste del af Østervold vil opleve forandring, når der er Randers Ugen.
Her skal der nemlig opføres et midlertidigt grønt byrum. Det oplyser Kommunen. Beslutningen blev truffet på et møde mandag aften.
LÆS OGSÅ: Eventchef: Succesfuld uge
Igennem hele ugen skal der være sand, græs og træer i området, og den 20. august, altså sidst på ugen, vil Havnegade blive lukket for trafik, og der vil blive anlagt rullegræs.
Det er så meningen, at man kan spise medbragt mad, ligesom der vil være en scene, hvor der vil komme forskellig underholdning.
Tiltaget skal ses som en del af Randers Kommunes idé om at få ’Byen til Vandet’, som en del af visionen lyder.