Randers-træner savner et tydeligere hierarki i klubben
Efter adskillige udskiftninger er hierarkiet i Randers FC ikke tydeligt nok. Det skal der gøres noget ved, siger Olafur Kristjánsson
Der er behov for et tydeligere hierarki i Randers FC.
Det mener cheftræner Olafur Kristjánsson, som også har en forklaring på, hvorfor det halter.
- Vi står der, at der har været mange udskiftninger. Der har været udskiftninger på nogle nøglepositioner på holdet. Spillere med rutine, erfaring og kvalitet har forladt klubben, siger Olafur Kristjánsson til Fodbold med Horup og fortsætter:
- Der har været udskiftning på cheftrænerposten og assistenttrænerposten. Der har været udskiftninger i den sportslige stab generelt. Vi er der, hvor hierarkiet skal sætte sig.
Læs også
Olafur Kristjánsson understreger, at et hierarki ikke er en statisk størrelse. Det ændrer sig løbende.
- Selvfølgelig skal vi gøre noget aktivt i forhold til det, men normerne og de ting, vi skal få på plads, tager tid at arbejde med. Hierarki er ikke bare sådan en ting, som er og bliver – det er noget, der udvikler sig. Du kan komme op og ned i et hierarki. Vi skal klart arbejde henimod at få et tydeligt hierarki i Randers FC.
Siger du dermed, at det har I ikke nu?
- Vi skal arbejde henimod at få et tydeligt hierarki i Randersr FC. Til tider kan man måske tænke, at det er ikke tydeligt nok. Jeg giver dem ret, der måske synes, det kunne være bedre. Det er noget, vi arbejder på.
I videoen øverst i artiklen kan du høre Olafur Kristjánsson kommentere hierarkiet i Randers FC.