Randers til kamp mod sygefravær
Randers Kommune vil forsøge at nedbringe sygefraværet blandt de kommunalt ansatte.
18. nov 2004, kl. 11:52
Mere end 30 dage gammel
Randers Kommune vil forsøge at bremse en alarmerende stigning i medarbejdernes sygefravær.
I løbet af et enkelt år er det årlige syge- fravær pr. medarbejder i gennemsnit steget fra 16 til 17,5 dage.
På en konference i dag vil kommunen imidlertid forsøge at finde ud af, hvordan kurven kan knækkes. Konferencen sætter blandt andet fokus på voksenmobning, som er mistænkt for at være en af årsagerne til det stigende fravær.
Konferencen foregår på musik- og teaterhuset Værket, og samtlige ledere og medarbejderrepræsentanter er inviteret.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.