Randers tager kampen op mod vatpindene

Vatpinde, der sætter sig fast i pumperne, koster Randers Spildevand mange penge hvert år

01:59

Hos Randers Spildevand har de et problem. Randrusianerne er nemlig ikke særlig gode til at sortere i, hvad der bliver skyllet ud i toilettet, og derfor vil de nu gøre opmærksom på problemerne ved at skylle vatpinde ud i toilettet.

- Renseanlæggets fjende nummer et er vatpinde i toilettet, siger produktionschef ved Randers Spildevand Michael Sønder Jensen 

Læs også En milliardbombe tikker under din vandregning

En enkelt vatpind kan stoppe en pumpe, og en tilstoppet pumpe koster mindst 3.600 kroner. Hos Randers Spildevand oplever de ugentligt tilstoppede pumper, og de ekstraudgifter kommer borgerne til at betale på den lange bane, hvis de fortsætter.

- Det er dyrt, det er tidskrævende, og det er reel set en arbejdsmiljømæssig risiko hver gang, vi skal ind og pille ved sådan noget som en pumpe, der er tilstoppet, siger Michael Sønder Jensen

Læs også Efter 15 år: Nu er grundvandet kortlagt

Hos Randers Spildevand renser de 7,8 milliarder liter beskidt vand hvert år for de godt 96.000 randrusianere, og det er derfor vigtigt at fortælle, hvad der ikke skal i toilettet. 

- Lad være at komme noget i toilettet, som ikke hører hjemme i toilettet, siger Michael Sønder Jensen.