Randers tæt på chok-comeback

Sejr på otte mål var lige akkurat ikke nok for Randers HK

Randers HK's håndboldkvinder var tæt på at begå et stort comeback i ottendedelsfinalen i Cupwinners Cup.

Østjyderne havde tabt den første hjemmekamp til polske MKS Lublin med ni mål, men i søndagens returkamp var kronjyderne tæt på at vende det hele på hovedet.

Randers vandt 29-21 efter 15-13 ved pausen, men det var lige netop ikke nok. Polakkerne avancerede med samlet 48-47.

Se: Randers HK fik tæv af polakker

Det første opgør i Arena Randers for en uge siden endte med et ydmygende randrusiansk nederlag på 18-27.

Johanne Westberg blev med otte mål topscorer for Randers HK i søndagens opgør i Polen. Linn Gossë fandt vej til netmaskerne syv gange.