Randers tabte trods sejr
Ét-måls-sejr var ikke nok til at nå DM-finalen
Randers HK vandt søndag på udebane med 27-26 over Team Tvis Holstebro. Men sejren var ikke nok. Kronjyderne skulle have vundet med mindst fire mål, hvis de skulle nå DM-finalen.
Dermed må Randers HK lade Team Tvis Holstebro gå i finalen og støde Randers af tronen som forsvarende mestre.
Det startede ellers godt for randrusianerne, der efter de første 30 minutter var foran med 16-11 i Vestjylland.
Men allerede efter fem minutter af anden halvleg stod der 18-18. Randers kom dog stærkt igen og førte med fire mål ti minutter før tid. Team Tvis ville det anderledes og hentede ind til kampens slutresultat 27-26 til Randers HK.
I finalen møder Team Tvis Holstebro vinderen af den anden semifinale mellem FC Midtjylland og Viborg HK.