Randers-spiller slutter karrieren
Kathrine Munch fra Randers HK gør en ende på håndboldkarrieren, når den nuværende sæson slutter.
11. feb 2007, kl. 19:24
Mere end 30 dage gammel
Kathrine Munch har besluttet sig for at gøre en ende på håndboldkarrieren, når den nuværende sæson slutter.
Den 28-årige højrefløj har spillet mere 200 kampe for Randers HK og er også noteret for 35 landskampe.
Munch vil stoppe, mens legen er god og siger i en pressemeddelelse, at hun glæder sig til at få mere tid til venner og familie.
Samtidig med beskeden om Kathrine Munchs karrierestop oplyser Randers, at man har forlænget aftalen med allroundspilleren Helle Dam Nielsen med tre år./ritzau/