Randers-spiller: - En forløsning
Sejren over FC Midtjylland var en forløsning for kronjyderne, der forud for kampen ikke havde vundet de seneste syv SAS Liga-opgør.
Endelig!
Det er nøgleordet hos Randers FC efter søndagens sejr over FC Midtjylland
Efter at have spillet syv SAS Liga-kampe uden at vinde lykkedet det på hjemmebane for kronjyderne at besejre de midtjyske ulve så sikkert som 3-0.
- Sikke en forløsning. Vi turde spille fodbold og var aggressive og pressede dem over hele banen, og vi var langt mere frigjorte end længe. Det er som om, vi har spillet med håndbremsen trukket i en del kampe, men det gjorde vi ikke i dag. Men nu har vi i hvert fald konstateret, at vi
skal arbejde stenhårdt i hver eneste kamp, hvis vi skal vinde. Så kan vi slå alle hold, siger Randers' midtbaneveteran, Kenneth Møller Pedersen, til Ritzau.