Randers-spids på Ligalandsholdet: Det skal blive bedre
Bashkim Kadrii blev mandag udtaget til Ligalandsholdets tur til Abu Dhabi til januar. En udtagelse, der betyder meget for angriberen
A-landsholdets træner Åge Hareide og U21-landstræner Niels Frederiksen udtog mandag den trup, der skal på træningslejr i Abu Dhabi til januar. Blandt de udvalgte var Randers FC's lejesvend Bashkim Kadrii, der for seks år siden spillede sin hidtil eneste A-landsholdskamp.
Derfor var det en stor sejr for angriberen, der er udlejet fra FC København, at han nu atter skal repræsentere Danmark.
Læs også
- Personligt betyder det da en del. Jeg har været væk lang tid, væk fra fodbold nogle år og at komme tilbage og komme med på Ligalandsholdet, det betyder selvfølgelig meget for mig selv personligt, forklarede Bashkim Kadrii efter mandagskampen mod FC Midtjylland, som Randers FC tabte 0-4.
Selvom nederlaget naturligt nok fyldte mest hos den 26-årige Kadrii, så indrømmede han, at udtagelsen til Ligalandsholdet booster selvtilliden i en svær tid.
- Jo, det gør det da også. Jeg har bygget på personligt og blevet bedre fra kamp til kamp. Det er gået som planlagt personligt. Selvfølgelig kan det blive bedre, det skal det også, og det gør det forhåbentlig også i foråret. Jeg skulle bruge det her efterår på at spille mig op og komme i god form, og det føler jeg også, jeg er kommet.
Bashkim Kadrii har spillet 11 kampe for Randers FC i denne sæson. Det er blevet til ét mål og én assist fra hans fødder.
Udover Randers-spilleren tager Åge Hareide også Robert Skov og Jens Martin Gammelby fra Silkeborg IF samt Kasper Junker fra AGF med på turen til Abu Dhabi til januar.
I videoen øverst på siden kan du se interviewet med Bashkim Kadrii.
Her er Åge Hareides 23 udvalgte
* Frederik Rønnow (Brøndby).
* Jeppe Højbjerg (Esbjerg).
* Jesper Hansen (FC Midtjylland).
Forsvarsspillere:
* Jacob Rasmussen (Rosenborg).
* Jakob Ahlmann (AaB).
* Jens Martin Gammelby (Silkeborg).
* Kian Hansen (FC Midtjylland).
* Lasse Nielsen (Malmö FF).
* Mads "Mini" Pedersen (FC Nordsjælland).
* Rasmus Nissen (FC Midtjylland).
* Victor Nelsson (FC Nordsjælland).
Midtbanespillere:
* Christian Nørgaard (Brøndby).
* Jakob Poulsen (FC Midtjylland).
* Mathias Jensen (FC Nordsjælland).
* Mike Jensen (Rosenborg).
* Mikkel Duelund (FC Midtjylland).
* Nikolai Laursen (PSV Eindhoven).
* Robert Skov (Silkeborg).
* Anders Christiansen (Malmö FF).
Angribere:
* Bashkim Kadrii (Randers FC).
* Jannik Pohl (AaB).
* Kasper Junker (AGF).
* Mikael Uhre (Sønderjyske).