Randers scorede selv alle målene
Vandt 3-1 over Roskilde
30. okt 2011, kl. 15:41
Mere end 30 dage gammel
Randers FC scorede selv alle målene, da kronjyderne søndag eftermiddag på hjemmebane vandt 3-1 over et reservespækket Roskilde-mandskab i 1. division.
Ronnie Schwartz, Nicolai Brock-Madsen og Frank Kristensen scorede de tre mål for kronjyderne. Også Roskildes enlige mål blev sendt i nettet af en Randers-spiller, nemlig Anders Egholm.
Favoritsejren på AutoC Park betyder, at Randers FC bevarer sin andenplads i 1. division. Kronjyderne ligger dermed stadig til at snuppe den ene oprykningsplads.
3.718 tilskuere overværede kampen.