Randers-profil vil væk
Randers FCs angrebses Yura Movsisyan melder nu klart ud: Han ønsker at skifte til en større klub allerede i vinterpausen.
Randers FC skrev kontrakt Yura Movsisyan i midten af 2009, da træneren endnu hed John "Faxe" Jensen, og holdet netop havde sikret sig en femteplads i ligaen. Armeneren tiltrådte dog først et halvt år senere, da hans kontrakt udløb.
Siden da har den stærke angriber taget Superligaen med storm og var stærkt medvirkende til at Randers FC undgik nedrykning i sidste sæson.
Nu ser det dog ud til, at Movsisyan synger på sidste vers i det kronjyske.
- Yura er stærkt interesseret i at skifte klub. Randers har været et godt første skridt for ham, men situationen har tydeligvis ændret sig, siden han sidste sommer takkede ja til skiftet. Siden da har klubben fået ny træner, og der har været stor udskiftning i truppen. Spørgsmålet er, om Yura er blevet en bedre spiller af at være i Randers, og om Yura kan udvikle sig yderligere i Randers' nuværende situation, siger Patrick McCabe, der er agent og rådgiver for Yura Movsisyan, til bold.dk.