Randers overvejer skolelukninger

Dårlig økonomi i Randers kommune betyder, at kommunen skal overveje om en eller flere skoler skal lukkes.

Økonomien i Randers Kommune skranter, og derfor har byrådet bedt forvaltningen udarbejde en rapport om skolestrukturen i den nye Randers Kommune. Rapport er netop offentliggjort og ifølge Randers Amtsavis viser rapporten, at det er 16 procent dyrere per elev at drive en et-sporet skole sammenlignet med den tre-sporede skole. Derfor kan det komme på tale at lukke de mindste skoler i kommunen. Ifølge Amtsavisen er der dog indtil videre ikke politisk interesse for at røre ved skolerne lige nu.