Randers-logo højt til vejrs
Randers' nye logo blev i dag hængt op på et byens mest markante steder.
17. maj 2004, kl. 13:04
Mere end 30 dage gammel
Randers' nye logo pryder fra og med i dag en af byens mest markante bygninger, nemlig det store tårn på det tidligere Thor-bryggeri.
Det fremtrædende banner på Thor-tårnet er en del af en storstilet markedsføringskampagne, som kommunen har sat i gang. Kampagnen skal forbedre byens image, og indtil videre har firmaet Eleven Danes, som er hyret til opgaven, blandt andet udarbejdet et stort 'R' som byens nye logo.
Logoet bliver i disse dage hængt op en lang række steder i Randers, og i formiddag kom turen til Thor-tårnet, der er synligt i store dele af byen.