Randers-keeper om hovedrolle: Følte ikke AaB kunne score

Målmand Patrik Carlgren havde en stor andel i Randers 3-0-sejr over AaB, hvor han pillede et straffespark.

Selvtilliden er i top for Patrik Carlgren efter en toppræstation i søndagens kamp. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Randers-keeper Patrik Carlgren var den helt store helt i udekampen mod AaB søndag.

Gæsterne var i store perioder af anden halvleg presset i bund. Men en straffesparksredning og flere redninger ved stillingen 1-0 var med til at sikre Randers en flot 3-0-sejr.

Læs også AGF møder superligaklub - men Randers fik en god lodtrækning

Derfor var svenske Patrik Carlgren naturligvis yderst glad for sin rolle efter kampen, og mente ikke det denne søndag var muligt at passere ham.

- Man får et ekstra boost af at redde et straffespark. Efter sådan en redning, så følte jeg ikke, at det var muligt for AaB at få bolden i nettet.

Det er sådan nogle ting, der afgør fodboldkampe. Tingene kunne sagtens være endt anderledes, hvis det straffespark var gået ind.

Erik Marxen, anfører, Randers FC

- Det er en rigtig god følelse nu, og jeg er glad for, at det hjalp os til at vinde kampen, siger Carlgren.

Anfører Erik Marxen er også fuld af roser til målmanden, der havde en stor andel i Randers-sejren.

Randers har nu taget fire sejre i træk i Superligaen. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

- Det er sådan nogle ting, der afgør fodboldkampe. Tingene kunne sagtens være endt anderledes, hvis det straffespark var gået ind, siger Marxen.

Ros fra modstanderne

AaB-træner Jacob Friis var ikke tilfreds med præstationen i første halvleg, og han mente, holdet manglede skarphed i en god periode i anden halvleg.

- Det var en uskøn første halvleg, hvor Randers kom foran. Vi spillede en god halv time i anden halvleg, men fik ikke udnyttet vores chancer.

Med en 3-0-sejr over AaB er Randers fortsat godt kørende. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

- Pludselig lå den oppe i vores mål, første gang vi skulle forsvare i anden halvleg, siger Friis.

AaB-træneren roser også Randers-målmand Patrik Carlgren for den straffesparksredning, der bevarede Randers 1-0-føring.

- Det er da flot, at han redder et straffespark. En målmand, der holder cleansheet, kan man altid rose, især når Carlgren havde noget at lave i kampen, siger Friis.

Læs også Carlgren hjælper Randers til sejr med brandkamp

AaB er for alvor presset med tre nederlag i streg i Superligaen. Tilgengæld er det modsat hos kronjyderne, hvor Randers har vundet deres seneste fire kampe.

VIDEO: Hvordan scouter en superligaklub som Randers FC de helt rigtige spillere? Få svaret i videoen nedenfor:

Sådan scouter en Superliga klub | Randers FC | Skipperligaen