Randers kæmper mod tvangsfjernelser
Med en række nye tiltag vil Randers Kommune sikre, at færre børn bliver tvangsfjernet. Tvang skal være sidste udvej.
Mini-institutioner med tilknytning til børnenes hjem og mere kvalificeret hjælp og støtte til familierne skal sætte en stopper for tvangsfjernelser i Randers Kommune.
Formanden for Børn - og Skoleudvalget Bjarne Overmark fra Borgerlisten peger på, at der kan ansættes meget personale for de penge, som det koster at tvangsanbringe børn uden for hjemmet, og at kommunen derfor vil satse på forebyggende arbejde.
Ifølge Randers Amtsavis bruger kommunen cirka 9,5 millioner kroner hver måned på børn, der er anbragt uden for hjemmet. I marts 2008 var 220 børn og unge i Randers Kommune anbragt uden for hjemmet.
TV 2 | ØSTJYLLAND's særlige hjemmeside-del om en sag om omsorgssvigt i det nordlige Århus.