Randers-idé til udlandet
Nu kommer der en norsk og israelsk version af storskrald.dk - systemet bag en virtuel genbrugsplads.
Firmaet bag den succesrige virtuelle genbrugsplads storskrald.dk lancerer nu både en norsk og en israelsk version af systemet.
Det er under et år siden, et firma fra Randers, &Rasmussen, lancerede hjemmesiden storskrald.dk - en genbrugsplads, hvor borgerne kan lægge deres kasserede men stadig brugbare ting ud i virtuelle containere, hvorefter andre kan "hente" dem - eller i praksis få at vide, hvor de kan hente dem.
Alligevel er &Rasmussen allerede nu i færd med at lave lignende web-steder for andre lande, skriver Randers Amtsavis lørdag.
En norsk side er klar til at blive søsat som pilotprojekt for Bodø Kommune, ligesom en israelsk version også er på vej.
Det er to mænd fra Randers, der har fået en idéen. Det er først muligt at oprette en profil når den kommune man bor i har tilmeldt sig hjemmesiden - det koster kommunerne 25.000 kroner om året at tilmelde sig.