Værterne bragte sig foran 2-0, men herefter gik det onsdag aften kun én vej for Randers HK - frem, frem, frem!
Kampen i kvalifikationspulje 2 mellem de østjyske håndboldkvinder og hjemmeholdet fra Sønderjyske endte med en komfortabel Randers-sejr på hele 34-18.
Kronjyderne har nu gode kort på hånden i bestræbelserne på også i næste sæson at være med, dér hvor det er sjovest - nemlig i ligaen. I næste uge venter der dog Randers HK yderligere tre kampe.