Randers HK-træner: Intet er sikkert endnu
Trods tre sejre i træk vil Ryan Zinglersen ikke tale slutspil endnu
Randers HK vandt torsdag aften en smal et-måls sejr over SK Aarhus, men selv om holdet nu har vundet de seneste tre kampe på stribe, så tør træneren ikke snakke slutspil endnu.
- Vi føler os bestemt ikke sikker. Alt kan ske i den her dameliga, det har vi set i den forgangne uge. Og det skulle ikke undre mig, om Nykøbing-Falster vinder over Esbjerg i aften, så er der ballade i butikken igen, siger Ryan Zinglersen.
Randers HK vandt tæt opgør over SK Aarhus
Randers HK-træneren havde været meget nervøs op til kampen mod SK Aarhus på grund af sygdom og skader.
- Den her sejr var usandsynlig vigtig for os, siger Ryan Zinglersen.
Se hele interviewet med Randers HK-træneren i videoen ovenfor.