Randers HK tabte til FCK
Sent onsdag aften blev Randers HK slået af FCK i en kamp, der aldrig for alvor blev spændende.
6. nov 2008, kl. 07:07
Mere end 30 dage gammel
Onsdag aften var ikke mindre end 1987 tilskuere mødt op for at overvære kampen mellem de lokale helte fra Randers HK og ligaens nummer to FCK.
Men desværre for de mange hjemmefans førte københavnerne fra start til slut. I pausen var stillingen 10-14, og ved sidste fløjt stod der 24-31 på pointtavlen.
Så hjalp det ikke meget, at Randers HK's Katrine Fruelund blev topscorer med ti træffere.